Hvorfor bliver folk så vrede over AI?

Om ChatGPT, kreativitet og vores forhold til kunstig intelligens i arbejdslivet.

AI vækker stærkere følelser end andre teknologier

Jeg har lagt mærke til noget…

Flere og flere personer på LinkedIn bruger tid på at fortælle andre, hvordan de ikke bør bruge AI. Vi advarer hinanden mod at lade ChatGPT skrive tekster, mod at bruge AI til at lave billeder eller mod overhovedet at lade teknologien få en plads i den kreative proces. Budskabet er ofte at “ingen gider læse noget, AI har skrevet”. Det bliver upersonligt, uautentisk og i sidste ende ligegyldigt.

Og måske har de ret i noget af det.

Debatten om kunstig intelligens og AI værktøjer fylder mere og mere i arbejdslivet. Nogle ser AI som en mulighed for at arbejde smartere og mere effektivt, mens andre frygter, at teknologien vil svække kreativitet, faglighed og menneskelige relationer. Men måske er det mest interessante ikke teknologien i sig selv. Måske er det de følelser og reaktioner, den vækker i os.

Men hvorfor vækker det egentlig så stærke følelser, hvordan andre mennesker vælger at bruge et værktøj?

Handler modstanden mod AI om identitet?

Vi har taget nye teknologier til os i årtier, fx bruger mange stavekontrol og Googler derudaf, vi bruger præsentationsværktøjer og GPS uden de store identitetskriser.

For mig at se, virker det som om, at AI rammer noget andet og langt mere følsomt - nemlig vores evne til at tænke, skabe, formulere og udtrykke os som mennesker.Den bevæger sig altså ind på områder, som mange af os forbinder med noget dybt personligt.

Hvis man har brugt år på at udvikle sin faglighed, sin stemme eller sit håndværk, kan det være svært ikke at reagere, når en teknologi pludselig kan gøre noget, der minder om det. Ikke nødvendigvis lige så godt og med den samme dybde. Men tæt nok på til, at det udfordrer vores forestillinger om, hvad der gør os særlige og unikke som mennesker.

Kreativitet, autenticitet og kunstig intelligens

Jeg tænker på, om debatten om AI i virkeligheden handler om noget andet end teknologi?

Mit bud er at den handler om identitet, status og autenticitet. Og ikke mindst om vores forhold til kreativitet. Og måske også om frygten for at miste noget menneskeligt i processen.

Når jeg læser de mange indlæg, der kritiserer alle dem, der bruger AI til at generere tekster og billeder, får jeg ofte fornemmelsen af, at der ligger en sorg eller en bekymring under ordene. En længsel efter at bevare noget, vi oplever som ægte. Noget, der er skabt af et menneske, som har kæmpet med sine ord, tanker og tvivl - og det kan jeg egentlig godt forstå.

Samtidig bliver jeg nysgerrig på, om vi risikerer at gøre spørgsmålet for simpelt. For jeg har læst tekster skrevet af mennesker, der ikke sagde mig noget som helst. Og jeg har læst tekster, hvor AI har været en del af processen, som satte tanker i gang og inspireret mig rigtig meget.

Hvad fortæller debatten om AI om os selv?

Måske er det ikke så interessant at spørge, om folk bruger AI, men i stedet spørge hvad der sker med vores forståelse af kreativitet, faglighed og menneskelig værdi, når AI bliver en del af den måde, vi arbejder og skaber på?

For når en teknologi på så kort tid kan skabe så meget begejstring, fascination, modstand og vrede, fortæller det måske lige så meget om os mennesker, som det fortæller om teknologi.