Når vi spørger AI i stedet for hinanden

Ditte Darko er formidler og forfatter med speciale i psykologisk tryghed og arbejdskultur.

AI, relationer og psykologisk tryghed i arbejdslivet

Har du tænkt over, at vi er midt i et stille skifte i den måde, vi er sammen på på arbejdspladsen? Ikke fordi nogen har besluttet det. Men fordi vi, lidt efter lidt, er begyndt at spørge AI, før vi spørger hinanden. Udover at få hjælp til at skrive tekster og få overblik over data, formulerer vi følsomme beskeder med algoritmens hjælp. Vi lader måske en chatbot analysere den konflikt, vi burde have taget fat på selv.

Som formidler er jeg optaget af, hvad der sker med relationer, ansvar og psykologisk tryghed, når vi begynder at bruge AI i stedet for hinanden? For det, vi er ved at øve os væk fra, er ikke en teknisk kompetence, men en relationel én.

AI som relationel mellemstation

AI kan være hjælpsomt, effektivt og inspirerende. Spørgsmålet er bare, hvad der sker med os relationelt, når vi begynder at bruge AI som en slags følelsesmæssig og social mellemstation? Pludselig går vi rundt med en lommerådgiver, der kan opføre sig præcis, som vi gerne vil have det. Den er tålmodig, bekræftende og tilgængelig. Den misforstår os sjældent med vilje, og måske betyder det også, at noget af det mest menneskelige - og til tider mest irriterende - kan begynde at blive outsourcet?

Jeg hørte for nylig et eksempel fra en person, hvis kollega havde spurgt AI, hvad en anden kollega mon havde ment med en kommentar, fremfor blot at spørge vedkommende direkte. Det lyder umiddelbart uskyldigt. Men måske siger det noget vigtigt om den retning, vi er på vej i? For hvad sker der med vores relationer, når vi gradvist vænner os til at afkode hinanden gennem AI fremfor gennem samtaler med hinanden?

Fra psykologien ved vi, at relationer bliver ikke stærke af friktionsfri kommunikation alene. De bliver stærke af, at vi tør stå i det uperfekte: misforståelserne, usikkerheden, afklaringerne og de små øjeblikke, hvor vi faktisk risikerer noget i mødet med et andet menneske.

I dag kan du i princippet skabe en AI-version af dig selv ved at uploade materiale, mails, tekster og tone-of-voice. En travl CEO kan dermed lade en AI tage den første relationelle kontakt med medarbejdere eller kunder — skrevet “som dem selv”. Måske det er effektivt - men det er også tankevækkende. For hvis relationer i stigende grad bliver simuleret, hvad sker der så med oplevelsen af ægte nærvær og tillid?

Forskning fra MIT Media Lab viser, at høj brug af AI-chatbots hos nogle brugere hænger sammen med øget ensomhed, emotionel afhængighed og reduceret social kontakt med andre mennesker (Mahar et al., 2023). Det er en vigtig pointe i debatten om AI og arbejdsliv, at teknologien er ikke neutral, når det kommer til vores sociale liv.

Det behøver ikke være et problem - men når AI og arbejdsliv flettes så tæt sammen, ændrer teknologien ikke kun vores arbejdsprocesser – den begynder at påvirke selve måden, vi er i relationer på.

Psykologisk tryghed kræver interpersonel risiko

Amy Edmondson beskriver psykologisk tryghed som en fælles oplevelse af, at det er trygt at tage interpersonelle risici i et team – at turde stille spørgsmål, indrømme fejl og sige sin mening uden frygt for ydmygelse eller negative konsekvenser (Edmondson, 2018).

Det interessante spørgsmål er for mig at se, hvad sker der med den psykologiske tryghed, når AI i arbejdslivet gradvist overtager det, der tidligere krævede en menneskelig samtale?

Hvis vi spørger AI:

• hvad vores leder/medarbejder/kollega “egentlig mente”

• hvordan vi skal formulere os

• om vi “har ret”

• hvordan vi undgår dårlig stemning

… så risikerer vi måske langsomt at afvikle vores relationelle mod?

Psykologisk tryghed handler ikke om at undgå ubehag. Det handler om, at vi tør være i det svære sammen.

Konflikter er ikke problemet – undvigelsen er

En af de største misforståelser omkring psykologisk tryghed er, at det handler om hygge og fravær af konflikt. Det gør det ikke. Psykologisk tryghed handler om, at mennesker tør være uenige – uden at relationen bryder sammen bagefter.

Hvis AI på arbejdspladsen bliver den hurtige genvej væk fra det sociale ubehag, risikerer vi gradvist at miste noget afgørende: Evnen til at tage svære samtaler, reparere relationer, tåle uenighed og være i usikkerhed sammen. Den største psykologiske konsekvens ligger måske ikke i teknologien selv, men i det vi langsomt holder op med at øve os på som mennesker.

Når arbejdet bliver mere effektivt – men mindre menneskeligt

Den tyske sociolog Hartmut Rosa har i mange år beskrevet, hvordan acceleration og konstant optimering kan føre til fremmedgørelse og svækkede relationer, både til os selv og til andre. Hans begreb om resonans handler om menneskets grundlæggende behov for ægte forbindelse og gensidighed (Rosa, 2016). Man kan diskutere om den slags resonans kan opstå i en samtale med en algoritme? Og hvad der sker med den, når stadig mere kommunikation filtreres gennem teknologi?

Hvad bør vi stadig gøre som mennesker?

AI kan være et fremragende værktøj i arbejds (og privat)livet – det er der ingen tvivl om. Men måske er det tid til at stille os selv et andet spørgsmål. Ikke bare hvad kan AI gøre? Men også hvad bør vi stadig gøre som mennesker ?

For hvis vi begynder at outsource konflikterne, tvivlen, feedbacken og de svære samtaler, så risikerer vi ikke bare at ændre vores måde at arbejde på. Vi risikerer at ændre vores måde at være sammen på.

Vi er i gang med at gøre kommunikation mere effektiv, mere præcis og mere “rigtig”. Men relationer ikke altid er effektive - de er rodede, langsomme og de kræver noget af os.

Og spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge AI, men snarere hvornår er det en god ide – og hvornår bør vi lade være?

Et simpelt pejlemærke

Et simpelt pejlemærke kunne måske være dette:

Hvis opgaven handler om information, struktur eller effektivitet, så brug AI.

Hvis opgaven handler om relationer, følelser, tillid eller misforståelser - start med et menneske!

Har I brug for et oplæg om psykologisk tryghed og AI i arbejdslivet?

Referencer

Edmondson, A. C. (2018). The Fearless Organization: Creating Psychological Safety in the Workplace for Learning, Innovation, and Growth. Wiley.

Mahar, A., Saubern, S., & Tran, T. (2023). Human-AI Interaction and Loneliness: Emotional Dependency and Social Withdrawal in Chatbot Users. MIT Media Lab Working Paper.

Rosa, H. (2016). Resonanz: Eine Soziologie der Weltbeziehung. Suhrkamp. [Dansk udgave: Resonans – en sociologi om forholdet til verden, Hans Reitzels Forlag, 2021]