Hvordan skaber vi et arbejdsliv, vi både kan holde til og holde af?
Om Ditte Darko
Ditte Darko er erhvervspsykolog. Hun arbejder med psykologisk tryghed, psykisk arbejdsmiljø og de relationer og arbejdskulturer, der får mennesker til at trives og lykkes sammen.
“Du udlejer din arbejdskraft med henblik på at blive slidt ned”. Den sætning har sat sig i mig. Det var nogenlunde sådan ordene kom ud af min fars mund, da han fortalte mig om en samtale han engang havde haft med en jurist. Og det er desværre det, der sker for mange mennesker i løbet af et langt arbejdsliv - vi bliver nedslidte.
Det er min holdning at vores arbejde ikke må koste os livet. Og samtalen om mental sundhed i arbejdslivet må ikke kun handle om, hvordan den enkelte bliver mere robust, bedre til at håndtere krav, trække vejret og planlægge sin tid . Den må også handle om, hvilket arbejdsliv, vi skaber for hinanden.
Alt for mange vigtige samtaler om psykisk arbejdsmiljø begynder først, når noget er gået galt. Fx når samarbejdet bliver svært, sygefraværet stiger, når vi ikke længere kan sove om natten eller begynder at sige op indeni. I de tilfælde begynder vi også at stille os selv spørgsmålet om, hvordan kan jeg holde til et langt arbejdsliv?
Men måske er det ikke det eneste spørgsmål, vi bør stille.
For et bæredygtigt arbejdsliv handler ikke kun om at være ‘robust’ og kunne holde til krav og deadlines. Det handler også om at kunne holde af og finde mening i det, man gør.
Vi skal ikke lære at holde til mere
I mange år har vi haft en tendens til at placere en stor del af ansvaret for et bæredygtigt arbejdsliv hos den enkelte medarbejder.
Vi taler om robusthed, selvledelse, pauser, mindfulness og evnen til at sætte grænser. Alt dette kan være værdifuldt. Men det er utilstrækkeligt, hvis problemerne i virkeligheden ligger i måden, arbejdet er organiseret på.
Man kan ikke meditere sig ud af vedvarende overbelastning eller til tydelige prioriteringer fra sin leder.
Og man kan ikke alene skabe psykologisk tryghed i en arbejdskultur, hvor det har negative konsekvenser at sige sin mening, indrømme en fejl eller fortælle, at man ikke kan nå det hele.
Vi skal derfor passe på med at gøre mennesker bedre til at holde ud, hvis det i virkeligheden er arbejdslivet, der har brug for at blive forandret.
Hvad er et bæredygtigt arbejdsliv?
Et bæredygtigt arbejdsliv er et arbejdsliv, hvor vi kan bidrage, udvikle os og præstere uden' at blive ‘slidt ned’.
Det betyder ikke, at alle arbejdsdage skal være rolige, eller at arbejdet aldrig må være krævende. De fleste mennesker kan godt trives med høje ambitioner, stort ansvar og travle perioder.
Min erfaring er at det afgørende er, om belastningen er meningsfuld, afgrænset og mulig at komme sig over.
Et arbejdsliv, vi kan holde til, kræver blandt andet:
At krav og ressourcer hænger nogenlunde sammen.
At det er tydeligt, hvad der er vigtigst, når alt ikke kan nås.
At travle perioder ikke bliver til en permanent tilstand.
At du har lov til at sige fra.
At du ikke behøver arbejde 9-16 i 5 dage
At du har reel mulighed for at holde pauser og restituere.
At problemer ikke individualiseres, hvis de i virkeligheden er organisatoriske.
At du kan bede om hjælp, før belastning bliver til sygdom.
En leder der reagerer på vedvarende overbelastning – og ikke kun på den enkelte medarbejders symptomer.
Et bæredygtigt arbejdsliv skal også kunne rumme, at mennesker befinder sig i forskellige livsfaser og har forskellige behov, ressourcer og grænser.
Fravær af mistrivsel er ikke det samme som trivsel
Hvis vi vil skabe arbejdspladser, som mennesker ikke bare kan holde til, men også holde af, må vi interessere os for det, arbejdet giver mennesker.
Oplever du, at din indsats har betydning? Har du mulighed for at udvikle dig? Føler du dig som en del af fællesskabet? Kan du genkende sig selv i den måde, du arbejder på?
Et arbejdsliv, man kan holde af, behøver ikke være fyldt med passion hver eneste dag. Der vil altid være rutineopgaver, frustrationer og mandage, hvor energien ikke er stor.
Men over tid skal der gerne være noget, der trækker os hen imod arbejdet og ikke kun noget, der får os til at blive.
Det kan være:
Følelsen af at bidrage til noget meningsfuldt.
Relationer, hvor vi kan være både faglige og menneskelige.
Muligheden for at bruge vores styrker og kompetencer.
Friheden til at tænke, påvirke og tage initiativ.
Oplevelsen af at blive set og værdsat.
Små øjeblikke af glæde, nysgerrighed, stolthed og fællesskab.
Det er ikke pynt omkring det ‘rigtige’ arbejde. Det er en del af det, der får os til at engagere os og ønske at bidrage.
Psykologisk tryghed styrker trivslen på arbejdspladsen
Det er efterhånden meget udbredt, at psykologisk tryghed er en vigtig del af et sundt psykisk arbejdsmiljø.
Det betyder ikke, at vi altid skal være enige, at alle skal føle sig godt tilpas hele tiden, eller at arbejdspladsen skal være konfliktfri. Psykologisk tryghed handler om, hvorvidt vi oplever, at vi kan tage interpersonelle risici.
Kan vi stille spørgsmål, hvis vi er i tvivl? Kan vi indrømme fejl? Kan vi udfordre en beslutning? Kan vi bringe et andet fagligt perspektiv frem? Og kan vi sige: “Jeg kan ikke nå det hele” uden at blive betragtet som svage, negative eller besværlige?
Når den psykologiske tryghed er lav, bruger medarbejderne store mængder energi på at aflæse rummet, beskytte sig selv og undgå at gøre noget forkert. Og når den er højere, kan energien i stedet bruges på opgaven, samarbejdet, læringen og de fælles resultater.
Derfor handler psykologisk tryghed ikke kun om, at det skal føles rart at gå på arbejde. Det har betydning for både kvaliteten af arbejdet, samarbejdet og organisationens evne til at lære.
Det gode arbejdsliv skabes i fællesskab
Som person har jeg et ansvar for mit eget arbejdsliv.Jeg må være bevidst om, hvad der giver mig energi, hvad der dræner mig, og hvilke grænser jeg har brug for at sætte. Vi må øve os i at tale højt om vores behov og måske også turde erkende, når et arbejde ikke længere passer til det menneske, vi er blevet.
Men det gode arbejdsliv kan ikke være et individuelt projekt alene.
Det bliver skabt i mødet mellem os og vores kollegaer, ledere og arbejdspladsen. I måden, vi taler til hinanden på, de handlinger, vi belønner og i den adfærd, vi accepterer.
Hvis vi vil styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen, skal vi derfor både se på det enkelte menneskes handlemuligheder og på de rammer, kulturer og relationer, som vi er en del af.
Brug Danmarks Mentale Sundhedsuge til en reel samtale
Danmarks Mentale Sundhedsuge kan være en anledning til at begynde en anden samtale om arbejdslivet.
Ikke kun en samtale om stress, sygefravær og det, der ikke fungerer. Men også om det, vi gerne vil skabe mere af fx mening, forbundethed, faglig stolthed, gode relationer, psykologisk tryghed…og selvfølgelig glæden ved at bidrage.
I kan begynde samtalen ved at stille hinanden to spørgsmål:
Hvad skal der til, for at vi kan holde til at være her?
Hvad skal der til, for at vi kan holde af at være her?
Det første spørgsmål kan forebygge, at mennesker bliver slidt ned.
Det andet kan hjælpe os med at skabe et arbejdsliv, der faktisk er værd at stå op til.
Vil I skabe et arbejdsliv, I kan holde til og holde af?
Jeg holder foredrag og faciliterer workshops om psykologisk tryghed, psykisk arbejdsmiljø og det bæredygtige arbejdsliv.
Med afsæt i psykologisk viden og konkrete samtaler undersøger vi, hvad der skaber trivsel, engagement og stærke arbejdsfællesskaber, og hvad I kan gøre anderledes i hverdagen.
Workshoppen kan blandt andet afholdes i forbindelse med Danmarks Mentale Sundhedsuge og tilpasses jeres arbejdsplads, medarbejdere og aktuelle udfordringer.
Du er altid velkommen til at kontakt mig for en uforpligtende samtale om et foredrag eller en workshop.
