AI som følelses-regulering i arbejdslivet

Hvad sker der, når vi begynder at bruge AI til at håndtere vores følelser på arbejdet?

AI bliver ofte beskrevet som et værktøj til effektivisering, produktivitet og automatisering. Men måske er der en anden og mere menneskelig udvikling i gang - nemlig den, at vi i stigende grad bruger AI til følelsesregulering i arbejdslivet. Det er ikke nødvendigvis bevidst, men bare noget der sker i praksis.

Mange, jeg møder, bruger allerede AI til at formulere svære beskeder, håndtere konflikter, forstå kollegers reaktioner, få hjælp til feedback. Eller dæmpe usikkerhed og tænke højt om sine relationer og arbejdsliv i øvrigt.

Og netop derfor, mener jeg, at det er et interessant spørgsmål, hvad der sker med mennesker, relationer og psykologisk tryghed, når AI bliver en del af vores følelsesliv på arbejdet?

“Kan du hjælpe mig med at skrive dette på en pæn måde?”

Det er måske en af de mest sigende sætninger i det moderne arbejdsliv lige nu. Når vi formulerer os, så handler det ikke kun om sprog men også om følelser. Om frygten for at formulere sig forkert og den sociale risiko, der ligger mellem linjerne. Det handler om usikkerhed og om behovet for at blive forstået.

I dag bruger mange mennesker AI som sparringspartner i situationer, der tidligere primært blev håndteret gennem menneskelige relationer.

Det kunne fx være når man skal skrive en svær mail til en leder, frustration over en kollega, nervøsitet før feedback, usikkerhed efter et møde eller måske hjælp til at formulere kritik på en professionel måde.

AI bliver dermed ikke kun et arbejdsredskab. Den bliver også en følelsesmæssig støttefunktion i arbejdslivet.

AI og følelsesregulering

Inden for psykologien bruges begrebet følelsesregulering om de måder, mennesker forsøger at håndtere, forstå eller påvirke deres følelser på.

Traditionelt sker det ofte gennem andre mennesker, fx når vi søger råd, taler højt om ting, bliver beroliget, spejler os i relationer og får perspektiver gennem kontakt. Men AI tilbyder nu en ny form for regulering fordi det er en teknologi der svarer hurtigt og virker rolig. den er tilgængelig døgnet rundt, bliver ikke træt af dig og virker ikke-dømmende. Den kan hjælpe med formuleringer og perspektiver og måske er det netop derfor, AI føles så dragende for mange mennesker i dag.

Hvorfor føles AI lettere end mennesker?

Menneskelige relationer kan være meget krævende. De fleste af os ved, at det kræver mod at tage svære samtaler med kollegaer og sårbarhed at være ærlig over for hinanden. Det kræver simpelthen relationel robusthed at håndtere misforståelser, tavshed eller irritation i forhold til andre mennesker.

AI føles ofte meget enklere, for den afbryder ikke, har ikke travlt, bliver ikke defensiv og sender ikke mærkelige signaler tilbage.

I et (arbejds)liv præget af højt tempo, overstimulering og relationelt pres kan AI derfor opleves som en slags friktionsfri sparringspartner.Det gør ikke nødvendigvis teknologien problematisk, men det gør den psykologisk interessant.

Hvad betyder AI for relationer og psykologisk tryghed?

Når medarbejdere i stigende grad bruger AI til at håndtere relationelle og følelsesmæssige situationer, rejser det nogle vigtige spørgsmål om psykologisk tryghed og arbejdskultur.

For hvad sker der, hvis …

• vi spørger AI før vi spørger hinanden?

• feedback testes i AI først?

• konflikter håndteres gennem teknologi?

• følelsesmæssig regulering outsources til AI?

Psykologisk tryghed handler blandt andet om, at mennesker tør bringe tvivl, fejl og uenigheder ind i relationer, selv når det føles socialt risikabelt.Men hvad sker der med den evne, hvis vi vænner os til kommunikation uden reel menneskelig risiko?

AI i arbejdslivet handler ikke kun om teknologi

Mange diskussioner om AI fokuserer på produktivitet og automatisering, men måske bliver de vigtigste spørgsmål i virkeligheden de menneskelige:

• Hvad sker der med relationer?

• Hvordan påvirker det vores kommunikation?

• Bliver vi mere konfliktsky?

• Hvad sker der med nærvær og kontakt?

Jeg tror ikke, at AI nødvendigvis gør os mindre menneskelige, men jeg tror, vi er nødt til at være nysgerrige på, hvad der sker med os, når teknologien gradvist overtager funktioner, mennesker tidligere brugte hinanden til.

For måske er den største AI-forandring slet ikke teknologisk men relationel?