Livsfarlig loyalitet?

De mest loyale risikerer at brænde ud – og de føler skyld over at sige fra. Hvorfor?

Jeg har netop medvirket i en artikel i BT om et emne, der rammer lige ned i hjertet af mange arbejdsliv:

Det er ofte de mest engagerede, samvittighedsfulde og loyale medarbejdere, der ender med at brænde ud.
Dem, der altid “lige tager en ekstra opgave”.
Dem, der mærker ansvaret tynge – også når kroppen siger stop.

Og hvad sker der så, når de endelig melder sig syge?
Skyld. Skam. Frygt for at skuffe.
Det paradoksale er, at netop de, som tager størst ansvar for arbejdsfællesskabet, har sværest ved at tage ansvar for sig selv.

Men måske er problemet ikke deres robusthed. Måske er problemet, at vi har bygget arbejdsliv op, hvor ansvar er noget, vi føler – i stedet for noget, vi fordeler.


Hvordan skaber vi arbejdspladser, hvor loyalitet ikke bliver en fælde?
Hvor det ikke er individets samvittighed, men fællesskabets bæreevne, der sætter grænserne?
Og hvor fravær ikke føles som et svigt, men som et naturligt tegn på, at vi er mennesker – ikke maskiner.