Har du nogensinde prøvet at få feedback, som efterlader dig dårligt tilpas? Så har du formentlig modtaget destruktiv feedback.
De fleste elsker anerkendelse og rosende ord, men når vi indimellem modtager negativ feedback, der mest af alt føles som en ubehagelig vurdering af vores professionelle eller personlige jeg, påvirker det ofte vores mentale velbefindende negativt og kan føles temmelig grænseoverskridende.
Det er vigtigt at kende forskel på KONSTRUKTIV og DESTRUKTIV feedback. Både som giver og modtager.
Feedbackkulturen på vores arbejdsplads spiller en kæmpe rolle for det psykiske arbejdsmiljø og påvirker trivsel på jobbet. En destruktiv feedbackkultur kan være ødelæggende for medarbejderes lyst til at dele information og gode ideer og påvirker et samarbejde negativt. I det hele taget er en destruktiv feedbackkultur gift for den psykologiske tryghed i et arbejdsfællesskab.
Hvad er forskellen på konstruktiv og destruktiv feedback?
Konstruktiv feedback er ikke bare positiv feedback, fordi negativ feedback også kan være utrolig vigtig og ’konstruktiv’, hvis den gives med en kærlig hensigt. Og vigtigst af alt, så skaber den konstruktive feedback mulighed for læring, som er kernen i, hvorfor vi overhovedet giver feedback eller evaluerer.
DESTRUKTIV feedback gør det eksakt modsatte. Ofte levner den ingen muligheder for at lære eller vælge at gøre noget anderledes. Når feedback er destruktiv, så handler det ofte om, at den person, der giver den, kan have skjulte hensigter, ønsker at fremhæve sig selv og egne evner, udstiller andre, kritiserer uden at komme med forbedringsforslag. Den destruktive feedback er ofte ikke mulig at bygge videre på og efterlader modtageren dårligt tilpas. Det er den type feedback, der kan blive ved med at rumstere i vores tanker i lang tid efter og som mest af alt, blot føltes som ubrugelig kritik.
5 regler for god feedback
Så når DU giver andre feedback eller evaluerer en præstation, så husk på disse 5 gode råd
Vær specifik – det giver den anden mulighed for at lære noget nyt
Når vi giver specifik feedback, giver vi den anden bedre mulighed for at lære og forbedre sig. Udsagn som ”Det var super godt” eller ”det var dårligt giver ikke modtageren nok detaljer til at lære, specifikt HVAD der fungerede godt eller kunne blive bedre. Spørg dig selv HVAD det er, personen gjorde godt eller mindre godt? Fx ”Du var super god til at bevare overblikket, selvom vi var pressede og skulle tage en hurtig beslutning”.
Referer til adfærd, som det er muligt at ændre
Bemærkninger og feedback om ting, som en person ikke kan gøre noget ved, er decideret ubrugeligt og ofte sårende. Husk at give feedback om noget, som personen kan ændre. Bemærkninger som ”det ville være godt, hvis du taler lidt langsommere og kigger på folk når du taler til dem” kan den anden arbejde videre med. I stedet for fx ”jeg kan ikke lide din konfliktskyhed”.
Vær deskriptiv snarere end vurderende
Fortæl dine kollegaer hvilken effekt det, de gør eller siger, har på dig, fx ”den måde du belyste problemet på, inspirerede mig meget og fik mig til at se tingene på en helt ny måde” – i stedet for at sige ”det var godt” eller ”det var dårligt”.
Efterlad den anden med et valg
Som mennesker har vi brug for at føle en vis grad af selvbestemmelse. Indimellem kan feedback føles som en belærende pegefinger, og det er der ingen der bryder sig om. Konstruktiv feedback giver os et valg – det er op til os selv, om vi vil bruge feedbacken eller ej. Vi må selv tage stilling til om vi vil ændre noget eller ej. Husk at du ikke kan tvinge nogen til at forandre sig eller gøre noget anderledes.
Tænk på, hvad din feedback fortæller om dig selv
Når vi giver hinanden feedback, så ’afslører’ vi også en masse om os selv. Hvordan du giver feedback siger med andre ord en masse om dig, dine værdier og hvad du fokuserer på hos andre (og dig selv). Giver du ofte andre destruktiv feedback, så er det måske på tide at kigge indad.
