I dag vågnede mange til nyheden om, at Novo Nordisk massefyrer tusindvis af medarbejdere.
Det er et voldsomt tal. Bag hvert tal gemmer der sig et menneske med en hverdag, en familie, et CV, drømme – og nu også en stor portion uvished.
Massefyringer rammer hårdt. Ikke kun for de mennesker, der mister deres arbejde, men også for alle os, der bliver mindet om, hvor skrøbelig tryghed på arbejdspladsen kan være.
Hvordan bevarer man psykologisk tryghed, når en virksomhed må sige farvel til mange mennesker?
For nylig blev jeg spurgt: Hvordan bevarer man psykologisk tryghed, når en virksomhed må sige farvel til mange mennesker?
Det er et svært spørgsmål – og mit første svar var: Det kan man ikke. Ikke i klassisk forstand.
To former for tryghed
Når vi taler om arbejdsmiljø og trivsel, blander vi ofte to former for tryghed sammen:
- Tryghed generelt: At have stabile rammer omkring sit liv – et arbejde, en indkomst, et hjem. Når man mister sit job i en fyringsrunde, bliver denne fundamentale tryghed rystet.
- Psykologisk tryghed: At kunne tale frit, stille spørgsmål, indrømme fejl og vise tvivl i et fællesskab – uden frygt for at blive straffet eller ydmyget.
Massefyringer kan fjerne den ene type tryghed, men den anden – den psykologiske tryghed – kan stadig eksistere. Og måske er det netop i krisetider, at forskellen bliver tydeligst.
Kriser tester den psykologisk tryghed i organisationer
Kriser bliver ofte en test på, hvilken kultur der egentlig lever i organisationen.
- Er psykologisk tryghed blot et buzzword , eller en reel praksis?
- Er der plads til, at medarbejdere kan tale åbent om frygt og usikkerhed?
- Kan ledere stå i stormen og indrømme, at de ikke har alle svarene?
Hvis ikke, så har organisationen aldrig haft psykologisk tryghed i praksis – kun på papiret.
Når ordene får krop
Det er let at tale om trivsel, ledelse og psykologisk tryghed i organisationer, når alt går godt.
Men det er i de svære øjeblikke – under forandringer, massefyringer eller kriser – at vi finder ud af, om ordene faktisk er blevet til kultur.
Måske er det her, vi skal justere forståelsen:
Psykologisk tryghed er ikke en garanti for, at vi altid føler os trygge.
Det er en måde at være mennesker på sammen – også når trygheden falder bort.
