Hvor går man hen med en forstuvet hjerne?

Creative Commons

Stress, angst og depression er naturlige reaktioner på et grænseløst arbejdsliv, der er sygt. For at klare os i en  accelererende arbejdskultur er udvikling af sunde mestrings-strategier vigtigere end nogensinde før.

Hvor går man hen med en forstuvet hjerne?

I mit arbejde som erhvervspsykolog møder jeg mennesker, der for alvor er ramt af stress, angst og depression. Det er alt lige fra direktøren til den ufaglærte, de unge, de ældre, kvinder og mænd. Stress skelner ikke mellem høj og lav og kan træde ind i alle menneskers liv. I kølvandet på folkesygdommen følger følelser af skyld over at være ’et svagt menneske’ og i værste fald magtesløshed og depression. At stress er et problem for mange, skyldes sjældent at de fleste er ’svage’– tværtimod er det en naturlig reaktion, på et grænseløst arbejdsliv, der i grunden er sygt. En naturlig reaktion på en arbejdsplads i vanskeligheder: En syg kultur, syge krav, syge forventninger og syge mål om uendelig, himmelhøj vækst, hvor ressourcerne til at løse opgaverne ikke er tilstrækkelige – og hvor den enkelte konstant må gå på kompromis med sin faglighed og kvalitet i arbejdet. At møde dem, der tillader at mennesker bliver syge er skræmmende, og at møde dem, som betaler prisen er både uhyggeligt, lærerigt og tankevækkende. For hvor går man hen med en forstuvet hjerne?

Oplevelsen af urimelighed spiller en stor rolle i udvikling af stress

En af de mest udbredte forståelser af, hvorfor stress opstår, handler om balancen mellem krav og kontrol. Men de senere år er forskere blevet opmærksomme på, at stress ikke bare handler om at have travlt og skulle håndtere krav. Det er især er oplevelsen af urimelighed (på arbejdspladsen), som er kernen i mange stressproblematikker. Det kan være urimelige arbejdsopgaver, urimelig behandling, urimelige krav, tilbageholdt information, forskelsbehandling der udgør bunden af isbjerget.  Det handler ikke om at jeg ikke er robust nok – det handler om, at det fundament jeg tilbydes og står på , er råddent.

Typiske årsager til stress findes især i strukturer, frem for i mennesker og kan spores i:  

•       Oplevelsen af uretfærdighed & urimelighed

•       Høje følelsesmæssige krav

•       For høje krav ift. kontrol og indflydelse

•       For lidt anerkendelse ift. indsats

•       Rolle-uklarhed og rolle-konflikter

•       Uforudsigelighed

•       Mobning, chikane

Lær at mestre det grænseløse arbejdsliv – forebyg stress kollektivt

At det moderne arbejdsliv er grænseløst, er ikke nogen overraskelse. Men at lære at mestre grænseløsheden er noget, der tager tid og øvelse og som bør ske, ikke bare individuelt men kollektivt.

Fra psykologien ved vi, at betydningen af social støtte og betydningsfulde relationer er afgørende for at forebygge og komme sig efter både stress og traumer. Derfor er det ikke altid nok at sende medarbejdere til coach ud af huset – når det er selve det kollegiale sammenhold på arbejdspladsen, som udgør den måske vigtigste beskyttelsesfaktor i det grænseløse arbejdsliv.

På mange arbejdspladser er det ikke ualmindeligt at ’holdånd’, ’korpsånd’, ’alt det vi har sammen’ er årsagen til, at man kan holde sit arbejde ud. Kollegaer påvirker selvværd og selvforståelse, både positivt og negativt – og et højt selvværd er en beskyttelse i forhold til modgang og uventede problemer. Derfor er de ærlige dialoger om trivsel og mistrivsel på arbejdspladsen helt nødvendige for at forebygge stress i tide. At lære at mestre det grænseløse arbejdsliv er ikke udelukkende en individuel opgave, men bør være en fælles agenda. Ofte vil den mest stressede også have følelsen af at være den, der er mest ’forladt’  . og hvem bærer ansvaret for det? Stressforebyggelse kræver kulturforandringer – det rimer først og fremmest på at tillade åbne og ærlige dialoger om problemer og udfordringer og i opdagelsen af, at jeg ikke er så alene, som jeg troede.